|
Startside |
|
Insemineringstyre |
|
Insemineringstyre |
|
Andre Tyre |
|
Om Racen |
|
Lyngestammen |
|
Lyngestammen side 2 |
|
Lyngestammen side 3 |
|
Links |
Historie |
|
Besætningen hos Lyngefamilien er startet i 1927 med oprettelse af en familiestambog. Der var oprindeligt 4 kofamilier i besætningen. De avlstyre der er brugt i besætningen kan for de flestes vedkommende føres tilbage til Ejderstedt tyre og importerede tyre fra England og dermed tilbage til starten på korthornsracen. Familiestambogen er bevaret, ligesom næsten alle stamtavlerne over de indkøbte tyre er bevaret i original. Besætningen blev, sammen med ejendommen solgt i slutningen af 1980erne. Kun enkelte dyr dyr blev solgt fra til andre avlere på dette tidspunkt, men der var avlere, der allerede i 1960erne havde købt dyr i besætningen. Disse besætninger har ydet et væsentligt bidrag til bevaringen af denne , helt specielle stamme af Dual-Purpose Korthorn. Danmark er et af de få lande i verden, der har bevaret en population af denne mellemform af korthornsracen.
|

|
I Lyngebesætningen har der altid været praktiseret slægtskabsavl og en del indavl, da man ønskede en bestemt type af dyr. Ved at følge de tyre, der har været brugt i besætningen, kan man se, at valget af tyre gerne afveg fra, hvad der blev brugt i andre besætninger og i avlen i det hele taget. I dag kan vi takke Lyngefamilien for at der stadig er dyr i Danmark af , hvad der i en lang periode var den dominerende race i Syd-, Sønder– og Vestjylland, fra Thy til Grænsen. Vi har i dag , hvis ellers betingelserne er til stede, en mulighed og et ansvar for, at racen videreføres på det niveau og type, Lynges havde opnået gennem 60 års avlsarbejde. Den største opgave for avlerne vil i fremtiden være at fastholde typen med det avlsmateriale, der er til rådighed. Lyngestammen tæller i dag kun ganske få dyr af ren Lyngeafstamning. |
|
Dansk Korthorn tapper stadig, i samarbejde med Statens genressourceudvalg, tyre af den gamle afstamning, men kun hvis tyrene er 100 % Lyngestamme, derved håber vi, at sikre stammen for fremtiden. Foreningen kan , vil og gør meget for at sikre stammen, men den største opgave er hos avlerne. |





|
Tangrimme Texas gøres klar, Thisted Dyrskue. |